Henne i Netto på hjørnet af Landemærket og Suhmsgade, helt oppe ved kasse 1, til højre for dér, hvor man sætter kurven, når man har lagt agurkerne på båndet, midt i det allerhelligste af Dansk Supermarkeds salgsstrategi, lige dér er der et hyldemiljø.

Et hyldemiljø med chokoladeskildpadder og lakridsstænger, sladderblade og lommelærker, batterier og brillesnore. Regensen er dét hyldemiljø. Fyldt med fristelser og nødvendigheder og indbydelser til impulskøb; en del mærkværdighed og mangfoldighed og ting, man ikke vidste, man havde brug for.

Det er i dette hyldemiljø, at man skal finde balancen mellem den totale afholdenhed på den ene side og det fatale overforbrug på den anden. Ja, for privatøkonomien holder naturligvis ikke til impulskøb hver eneste dag, og derfor kan ugens smukkeste timer nogle gange være den søndag formiddag, hvor Netto er lukket, roen forplanter sig på Gården, og Rundetårn glimter i det sprøde sollys.

Men allermest gælder den regensielle tommelfingerregel, at når man tænker på nuet og giver efter for hyldemiljøets fristelser, er tilværelsen for nice. Er du ikke til impulskøb, er køen ved kasse 2 eller 3 oplagt. Ellers venter Regensen på dig. Anne Selsøe Sørensen

Anne Selsøe Sørensen

Lov mig at du ikke flytter på Regensen. Du skal ikke printe ansøgningsskemaet ud, og hvis du har gjort det, skal du brænde det. Vend tilbage til dine bøger, din store opgave, dine gode karakterer og din faglige stolthed. Værsgo, bare du lover mig, at du ikke flytter på Regensen.

Før jeg flyttede ind havde jeg styr på det hele, jeg havde friske krydderurter i vindueskarmen og faste aftenritualer. Problemet er, at man ikke kan blive forført lidt, og man kan ikke køre Regensen med koblingen. Jeg begyndte at gå til bageren for at købe blomster. Jeg opgav mit privatliv og skulle nu holde styr på 100 andres.

Regensen er langt mere vannedannende end noget andet stof jeg har kendt, den tager bolig i din krop, den besætter dine øjne og får dig til at elske og danse, til foreningen er fulendt og forvirringen total. Det har du ikke brug for!

Hvad skal du med nye bekendtskaber af evigt speciale-skrivende skrappe gamle mænd, hvad skal du med fester på en hverdag. Du gider da ikke blive forstyrret af en dansende forening i din eksamenslæsning. Og du kan da sagtens klare dig uden eftermiddage på en bænk i den solvarme gård, mens folk kommer forbi og drikker din urtete. Hvad er det fede ved fællesbadet overhovedet?

Og lov mig, at du ikke vil lade sig overtale af beliggenheden og den billige husleje - man kan høre hinandens musik gennem de tynde vægge og folk banker på vandrørene, når de vil have en med i postrummet! Vær stærk. Du skal ikke overgive dig til Regensen.

Sidsel Thorsen

Det første, man skal bruge, er en person med lige dele vovemod, ungdommelig naivitet, nysgerrighed og skruppeløshed. Helt ideelt er det, hvis personen endnu har et par nye, uformelige stiklinger strittende ud fra sig, som måske ikke passer ind i massen, men giver gryderetten den rette spændstighed under blandingen.

Personen lukkes ned i gryden og oplever det første chok ved at svitses. Efter et par minutter tilsættes de første ingredienser bestående af 3 liter indkogt ekstrakt fra en tidligere ret, 2 dl. sproglig ekvilibrisme fra regensvokabularet og 5 dl. faglig stolthed. Det sidste må endelig ikke overdoseres i begyndelsen, da det kan give bismag senere.

De nye ingredienser kan ved tilførslen afføde et kaos i gryden, men efterhånden ophæves forskellene ved omrøring. Retten begynder langsomt at simre, uden at koge. En duft af studentikos åndrighed og festligt sold begynder at brede sig i rummet omkring gryden. På dette tidspunkt er retten modnet og tilsættes små doser Bjørnegrotte, 5 liter portvin, 1 Fægtestue, 10 stk. P-vagter, 1 stk. Rundetårn, 30 gange 'Mit navn er kuns Jensen', 0,5 liter Provstete og 2 Slåbrokker.

Langsomt trænger de nye ingredienser ind i retten, og det hele begynder at boble uden låg. Tjek kogetiden på P-vagtens emballage! Når det hele har summet et stykke tid tilføres et par vigtige ingredienser i form af 5 dl. fællesskab, 7 dl. foreningssolennitet, 3 relikvier og 2 dl. Frk. Lind, frasorteret frøene. Pas på med Frk. Lind, hun kan have en kåd virkning på retten.

Derfra er der kun tålmodighed og ventetid tilbage, indtil retten er kogt tilstrækkeligt ind og består af et kondenseret konglomerat af regensielt sammenhold, moderniseringsapati, indbyrdes selvtilstrækkelighed, en smule snobbisme og åndelig stimulans. Smagen skal være sprudlende som erigeret ordkløveri og stemningen løfte sig mod Tankens Slot.

På dette tidspunkt er retten klar. Inden servering oversmøres det hele med et tykt lag intellektuel glasur og drysses med klokkeringning.

Velbekomme!

NB! Pas på med retten, den kan være vanedannede...

Rikke Garfield Lagersted-Olsen
* 14.2.2006