Livet på gården kredser om 3 store fester, der afholdes hvert semester. Således afholdes der i forårssemestret først Indflytterfesten, hvor de nye indflytterer fejres, efterfulgt af Lindefrokosten og Lindeballet. I efterårssemestret afholdes der, udover en indflytterfest, revy samt et julebal. Nedenfor kan du læse lidt om hvad festerne går ud på, samt om alle de mange andre ting der sker på Gården i løbet af året...
Generalforsamlingen
I starten af hvert semester afholdes en generalforsamling på Regensen. Ved
denne begivenhed bliver det forgangne års embedsregnskaber endeligt godkendt
og nye embedsmænd bliver valgt.
Selve generalforsamlingen afholdes kl. 24 i Store Sal, men inden da bliver der
afholdt middage rundt om på Regensen, og der bliver ivrigt forhandlet
stemmer rundt om i korridorerne. Således er en del embedsmandsposter allerede
blevet forhandlet til rette allerede inden den demokratiske afstemning finder
sted
Meeen, der kan jo altid forekomme overraskelser.
Provste-te
Én gang hvert semester inviterer Provsten de nye indflyttere samt Klokkerne
til te-selskab i provsteboligen. Det er en hyggelig komsammen, hvor Provsten
får mulighed for at lære indflytterne at kende og vice versa.
Indflyttermiddag
Før den halvårlige indflytterfest afholder Klokkerne
middag for indflytterne. Her kommer semesterets forskellige embedsmænd
blandt andet for at præsentere sig selv og embedets ansvarsområder.
Under denne middag bliver også diskuteret og besluttet hvilket
tema selve indflytterfesten skal have. Skønt
resten af Regensens beboere hvert år forsøger at lokke temaet ud
af indflytterne før tid lykkedes dette kun meget sjældent.
Indflytterfest
Nogle dage før indflytterfesten bliver der i Regensgården afholdt
en lille happening, hvor indflytterne afslører temaet for lørdagens
fest. Herefter har Regensianere og andre inviterede ca. tre dage til at
få skabt et kreativt kostume, der lever op til de storslåede rammer,
som indflytterne som regel formår at skabe for selskabet.
Tidligere temaer har blandt andet været: Sverige, Surrealisme, Bryllup På Balkan og Cirkus Tabu. Således har der i Store Sal blandt andet været et springvand af rødvin, borde pakket fuldstændig ind
i bobleplast og borde fyldt med slipowitch og narko.
Loppemarked
I løbet af sommeren er der loppemarked i Gården, hvor regensianerne sælger gammelt guld fra loftrummenes gemmer. Loppemarkedet er et nyere initiativ fra et par virkelystne regensianere.
Lindefrokost
Bare møller og kort mellem snapsene! Lindefrokosten er en af de 6 årlige
større fester. Den afholdes i maj måned og adskiller sig fra de
øvrige fester ved primært at foregå om dagen. Man spiser i gården og håber på
godt vejr. I dårligt vejr rykker man tættere sammen, og snapsen
flyder i en lind strøm. Klokken 17.00 stormer regensianerne Rundetårn og synger regenssangen på toppen. Derefter er der vandkamp i gården
efterfulgt af fællesbad for de ublu og små, spontane fester rundt omkring på køkkener og værelser. Slutteligt mødes de udholdende i Lille Sal og danser til de falder om.
Embedsmandsmiddag
Har man i løbet af et semester været embedsmand af den ene eller den anden art, bliver man i det følgende semester inviteret til embedsmandsmiddag hos Provsten. Det plejer at være en fredag i april eller oktober. Er man til en generalforsamling blevet stormet, mister man dette privilegium.
Sport på Regensen
Sidst i april bliver Kollegiernes Fodboldturnering sparket i gang, og den varer til midt i oktober. I denne udvidede sommersæson trækker henholdsvis Regensens pige- og drengehold i de azurblå fodboldtrøjer og kæmper om Regensens ære. Højdepunktet på sæsonen er arvefjende-opgøret med ærkerivalerne fra Studentergården. Disse lokalderbyer trækker tit mange tilskuere og afsluttes med en lille fest for begge kollegiers beboere.
Holdene træner på den store plæne foran Rosenborg Slot hver mandag og torsdag, og spiller derudover kampe i turneringen. Pigeholdet er præget af spilleglæde, kampgejst og godt humør, og der er plads til nybegyndere, som ofte bliver habile spillere temmelig hurtigt. Træningen består som oftest af opvarmning og øvelser, efterfulgt af kamp. Drengeholdet bruger hele træningstiden på at spille kamp, hvor tempoet er højt, så de kan holde sig klar til de mange turneringskampe. Man kan følge med i holdenes placering her.
Fodbold udgør en stor del af Sporten på Regensen, men der er også andre muligheder i løbet af året såsom yoga, løb og kajak, alt afhængigt af, hvad den siddende sportsdirektør eller -trice arrangerer. Hele året rundt lejer vi en hal hver søndag i en nærliggende skole, og den kan bruges alt efter hvad der er interesse for.
Lindebal
Lindeballet er Regensens store sommerfest. Der bliver bygget scene til levende
musik i gården, et dansegulv lægges over de gamle brosten og linden
pyntes med kulørte lamper. Regensianerne stadser sig op i deres fineste
skrud og forbereder sig til at danse sommernatten væk.
Til Lindeballet synger et Regenskor med udvalgte solister Lindekantaten af Iver
Iversen, skrevet i 1885 til Lindens 100-års jubilæum. Det er dog
ikke den eneste underholdning, Lindeballet kan byde på. Klokken 24:00 dukker
Midnatsgæsten op og underholder/revser/forarger Regensianerne. De seneste
midnatsgæster har været kunstnerkollektivet Sort Samvittighed, De Glade Sømænd,
gøgleren Erik Clausen og nationalskjalden Steffen Brandt.
Lindeballet markerer sommerens komme og er forårssemesterets sidste officielle
fest inden eksamensræset for alvor begynder.
Lille
Regensrådsmøde
I løbet af semesteret indkalder Klokkeren til et eller to små regensrådsmøder.
På disse møder diskuteres løbende problemstillinger og regensianerne fylder
selv dagsordenen. For at få et punkt med på
mødet skal det skrives på dagsordenen senest 48 timer før
selve mødet. Bliver punktet ikke skrevet på i ordentlig tid, kan
det stadig diskuteres på mødet under punktet eventuelt, men der
kan ikke træffes nogle bindende beslutninger desangående.
I forhold til det Store Regensrådsmøde
kan der på dette lille regensrådsmøde max bevilliges 5.000
kr.
Store
Regensrådsmøde
På det Store Regensrådsmøde fremstiller regensianerne de
forslag de vil have vedtaget til Generalforsamlingen.
Det kan dreje sig om vedtægtsændringer, ekstrabevillinger og besættelse
af visse af Regensens embeder. Endvidere kan Store Regensrådsmøde
bevillige penge til forskellige områder, som man bliver enige om. De sidste
ting Regensrådsmødet har bevilliget ekstra penge til er bl.a. et
bordfodboldspil til fægtekælderen, en ny computer og en kombineret
printer/kopimaskine. Det er også her, at Regensens embedsmænd fremlægger
og - forhåbentlig - får godkendt deres regnskaber for det snarligt
overståede semester. Store Regensrådsmøde indstiller desuden
kandidater til visse af embederne, der vælges på Generalforsamlingen.
Store Regensrådsmøde er, ligesom det Lille
Regensrådsmøde, som regel karakteriseret ved mange og lange
diskussioner om Regensens statutter, traditioner og fornyelser.
Revy
Til rrrrrrrevyen bliver udvalgt to revydirektører, der sammen med et
hold indflyttere skaber rammerne for en underholdende aften, hvor der først
spises gule ærter og drikkes øl og senere gøres klar til
underholdning fra den provisorisk opstillede scene. Det er regensianerne selv,
der leverer indslagene til revyen, og der er i den sammenhæng ikke meget,
der er helligt. Både ris og ros, latterliggørelse og hyldest kan
forekomme fra scenen. Dog kan salen komme med tilråb i løbet af
opførelsen, hvis de finder indslagene for lange, for kedelig eller for
grove.
Når alle aktører har været på scenen og har sagt eller
sunget hvad de ville, træder et lille bedømmelsesudvalg sammen
og udvælger de tre bedste indslag. Disse indslag bliver i mere eller mindre revideret form gentaget til Regensianersamfundets
årlige generalforsamling.
Teaterture
Regensens teatertradition strækker sig langt tilbage. Mange vil kende
regensianeren Jens
Christian Hostrups (1818-1892) stykke "Genboerne" (oprindeligt
"Gjenboerne", 1842) der er skrevet på og om Regensen, for siden
at blive opført på Det Kongelige Teater.
I nyere tid har de fleste regensielle dramaer dog udspillet sig inden for gårdens
mure, adskillige af dem på de årligt tilbagevendende revyer.
Regensianernes hang til dramatik næres af mere eller mindre hyppige besøg
på de københavnske teatre, organiseret af Regensens Teaterdirektion.
Denne består som oftest af to regensianere, som på Generalforsamlingen
vælges til den opgave at orkestrere størst mulig brug af lokalscenernes
grupperabatter. Teaterturene følges sædvanligvis op af en lille
anretning i biblioteket, hvor aftenens oplevelse kan fordøjes.
Se i øvrigt: Idorn, John: Regensen, Hostrup og "Genboerne"
i 150 år, 1844-1994
Julebal
Juleballet hører uomtvisteligt hjemme blandt regens-årets allerstørste
begivenheder. Sædvanligvis dækkes der op til omkring 150 i gårdens Store Sal,
som pyntes op til lejligheden. Juleballet udgør, sammen med Lindeballet,
de to festlige lejligheder hvor Regensens beboere traditionen tro trækker
i smoking og lange kjoler for at danse Les Lanciers på de nyligt bonede
gulve (Tak, Finn). Således festligt stemt fejrer Regensen julens komme med klokker-
og provstetaler, julesang og dans. Under middagen underholder Regensens kor
med julesange og -salmer, og sidst på aftenen finder Midnatsgæsten
sin vej til scenen. Som natten skrider
frem kommer beboerne fra de øvrige gamle kollegier forbi for (mere eller
mindre højlydt) at synge julen ind, og festen forsætter som altid
til den lyse morgen.
Slåbrok
Det kryptiske navn "Slåbrok" dækker over et traditionsrigt
foredrags-arrangement, som adskillige gange om året løber af stabelen
i Regensens bibliotek. Som navnet antyder var det i sin tid kotume at møde
op i biblioteket til disse aften-foredrag iført slåbrok, en tradition som kun
få holder i hævd. Aftenens foredragsholder inviteres af Klokkeren
til at tale over et på forhånd bestemt emne i ca. 1 time, hvorefter
der er mulighed for spørgsmål og kommentarer. Vi har blandt andet haft besøg af Herbert Pundik til en tale om situationen i Irak under og efter den amerikanske invasion. Siden har vi haft bl.a. Martin Hall, der fortalte om alt fra punk til romantisme og Holger Bech Nielsen, der rundede superstrengsteori, tennisbolde med Himmelbjergets tyngde og en mulig formel på Guds forsyn.