Forside Om Regensen Optagelse Regensielt Buegangen Symposion Regens.samfundet
Kontakt

Tidstavle

IB ANDERSEN, dansk tegner, grafiker og arkitekt (1907-1969), der som ung tegnede rkvrket ved Fgteklderen.

Ib Andersen er mest kendt som bladtegner for Politikens Magasin fra omkring 1930'erne og frem til Magasinets lukning i begyndelsen af 1960'erne. Han var i sin tegnekunst strkt pvirket af dansk guldalder, men frembragte sin helt egen genre. Han kunne som f andre tegne den danske natur, landskabet, eller byernes huse og stemninger. Hans interesse for selve det grafiske, layoutet og typografien, i kombination med hans egne tegninger bragte ham ind i forlagsverdenen, hvor han fremstillede solid og fngende bogkunst, som altid ramte bogens tema og tone godt og altid var genkendelig som et Ib Andersen-vrk.

Blandt hovedvrkerne kan nvnes Den Fuldkomne Fisker 1943, Landluft 1944, En Vinter Lang 1956. I samarbejde med grafikeren, professor Gunnar Biilmann Petersen udviklede Ib Andersen efter krigen designet til Danmarks Nationalbanks nye pengeseddelserie med motiver som bl.a. plovmanden, Kronborg, mllen og Roskilde Domkirke. Ib Andersen tilrettelagde ogs den nste serie, hvis motiver bl.a. var firben og egern. Han havde gennem flere r i sit atelier i Fredensborg sit eget private egern, som sad model for den kommende tusindkroneseddel.

Der var bud efter tegnerens virke, og med sin rejselyst kom han meget rundt i verden allerede fra en tidlig alder, bl.a. til Brasilien. Forlggeren Poul Westermann fik bragt ham p rejse til de tidligere danske kolonier, St. Thomas, St. Croix og St. John i Vestindien, samt p Guldkysten i Afrika og Tranquebar i Indien. Ud af det kom der to pragtvrker, som dog aldrig rigtig faldt i tegnerens egen smag. Han var utilfreds med gengivelsen af sit vrk og forlagets andre redaktionelle beslutninger.

Vrket er dog alligevel et hovedvrk, som ogs fremviser IA's evner som udlrt arkitekt (bl.a. fra Poul Henningsens tegnestue i slutningen af 1920'erne). I denne sammenhng foretog han adskillige opmlinger af fin dansk arkitektur, og trods fremskredent forfald og direkte ruin fik han alligevel registreret og optegnet bygninger, som for lngst var forladt og glemt. Ruiner og forfald blev et af hans ledemotiver. Han havde stor kunstnerisk sans for netop forfaldet og kunne tegne det med bde rlighed, stringens og indlevelse. Han blev aldrig til fals for maner eller tegnemssige vildveje, men elsket for sin motivverden, ofte i mol og isr p den regnvde nordsjllandske efterrsvej, med nedfaldne blade, forblste trkroner og mske en tudse, der kravler over vejen. Det barokke og det samfundskritiske fandt ogs vej gennem hans pen. I sine motiver holdt han med ungerne i skolegrden, fremstillet med krlighed og sans for det absurde, men altid med evnen til ikke at udlevere sine motiver. Det var altid med hjertet p rette sted. Men da urbaniseringen ramte byerne og betonboliger skd op til fordel for gamle bykvarterer, og nr landvejens trer blev fldet af hensyn til bilistens nyvundne fart, s spruttede hans vrede pen, og han fremlagde komikken og alvoren i dagbladets spalter. Han blev fortolkeren af det danske landskab, men aldrig folkelig.
Hans udsyn var mod den store verden, det bedste i litteraturen, og han forblev trods rejserne i sit selvvalgte eksil, sin Fredensborg-idyl p Stationsvej. Han blev ogs kendt for mesterlige plakater; isr kan nvnes tivoliplakaten fra 1943 (som stadig genoptrykkes og benyttes af Tivoli), dn med ballongyngen mod nattehimlen. Endvidere huskes plakaten for DDL (Det Danske Luftfartselskab), med vindpose og den sorte DC-3 flyver.
re vre hans minde!

Kilde: Wikipedia ved Simon Bang


regensen.dk | kontakt | Opdateret d. 10.6.2008