Forside Om Regensen Optagelse Regensielt Buegangen Symposion Regens.samfundet
Kontakt

Tidstavle

1569

Kong Frederik II grundlægger Kommunitetet, en stiftelse til 100 studenters daglige bespisning. Hans rådgivere ved denne lejlighed var Peder Oxe og Johan Friis, måske også Niels Hemmingsen, der 1. maj samme år indviede stiftelsen med en latinsk tale. Spisningen og de dertil knyttede latinske disputereøvelser holdtes i de første fire år i Helligåndsklosteret på Amagertorv, hvis spisesal endnu er bevaret i det op til kirken stødende Helligåndshus; herfra stammer navnet "Klosteret", der senere ofte anvendes i stedet for Kommunitetet.

1573

Kommunitetet får sit eget hus langs Nørregade, hvor der før havde ligget en fløj af den gamle bispegård.

1618

Kommunitetet erhverver, efter tilskyndelse af Kong Christian IV og med foreløbig pekuniær støtte fra ham, en grund mellem St. Kannikestræde og Skidenstræde (nu Krystalgade), den samme grund hvor Godfred af Ghemen oprettede det første danske bogtrykkeri. Her bliver en række bygninger tilhørende en adelsgård omdannet til bolig for 120 studenter.

1623

Det nye "Collegium regium", i daglig tale kaldet Regensen, tages i brug; helt færdigt er det dog først 1628.

1627

Kirkefløjen mod Købmagergade opføres og indrettes til "studenterkirke". Den benyttes som sådan, indtil den 1656 afløses af den nybyggede Trinitatis Kirke; derefter benyttes Regenskirken kun til de daglige andagtsøvelser o.l.

1658

Mange kommunitetsalumner er indrullerede i "Studenternes Regiment" til Københavns forsvar mod svenskerne.

1659

Under "Stormen på København" d.11. februar mister en række alumner livet. Man havde dannet et korps af 134 alumner i fire kompagnier. Under udfaldene mod den svenske fjende kæmpede regensianerne side om side med søfolkene fra Nyboder. De fik senere på grund af de sorte regensianerkapper tilnavnet ”de sorte”. Blandt regensianerne belønnede kongen sidenhen brødrene Seidelin og Ole Borch (stifteren af vor aflægger Borchs Kollegium), der blev udnævnt til professor og fik tiende af Strø sogn på livstid.

1696

Fejde mellem studenter og adelens lakajer, der den 8. marts belejrede Regensen, "hvis vinduer alle blev ituslagne". Jf. Holberg: Jakob von Thybo, 5. akt, 6. scene.

1711

I pestens tid antages 12 studenter som ligbærere. Heraf udvikler sig det senere "ligbærerprivilegium", der bestod 1714-1795.

1723

Regensens første "jubelfest" markerer 100-året for kollegiets oprettelse.

1728

Under Københavns store ildebrand d. 20.-23. oktober nedbrænder kommunitetetshuset og størstedelen af Regensen, nemlig hele fløjen mod Krystalgade og den vestlige halvdel af fløjen mod Kannikestræde; kirkefløjen beskadiges så stærkt, at den senere må nedrives. Af Regensens oprindelige bygninger er til vor tid kun bevaret murene i de to nederste stokværk fra Kannikestrædeporten til Købmagergade.

1731

Kommunitetshuset genopføres, og klosterspisningen med de dertil hørende øvelser optages på ny indtil 1736, da spisningen ophører og afløses af ugentlige kostpenge, medens øvelserne fortsættes til 1795; derefter anvendes kommunitetshuset til universitetets kontorer m.m.

1731

Regensfløjen mod Krystalgade genopføres.

1744

Regensfløjen mod Kannikestræde genopføres. Samtidig flyttes provsteboligen fra 1. til 5. gang.

1749

Kirkefløjen genopføres; dens tårnparti med uret påbygges dog først 1780. Kirkesalen anvendes til disputere- og prædikeøvelser, indtil den efter bombardementet i 1807 tages i brug som festsal for universitetet. Efter universitetets genopførelse anvendes den som opbevaringssted for forskellige større bogsamlinger. 1862 indrettes den til fest- og læsesal; det ene fag afskilles og indrettes til musikstue.

1771

"Tronfølgefejden" i teateret mellem officerer og studenter. Ewalds "De brutale klappere" handler om denne begivenhed.

1785

12. maj planter regensprovst A. C. Hviid Linden i gårdens midte. Det er en lind af den særlige art Tilia cordata erecta fredensborgensis. April 1803 planter 69 alumner de nu fældede lindetræer foran kirkefløjen. 1834 plantes lindetræer ved det siden nedrevne vagthus.

1793

"Posthusfejden" mellem officerer og studenter. Der var i slutningen af 1700-tallet ofte gadekampe i København mellem hæren og borgerne, inkl. studenterne. Det år var det foran Købmagergades posthus, og studenterne blev kaldt til kamp med Regensens urklokke, timeklokken, som kronprinsen efterfølgende lod fjerne. En klokke til timeslag ophænges dog 1808 efter bombardementet, der havde berøvet latinerkvarteret Frue tårns kraftige ringen.

1795

Regensianernes ligbærerprivilegium ophæves. Ligbærerlauget vedblev dog til ca. 1860 at have kontor i Regensens portværelser.

Ca. 1800

Adskillige for alumnerne trykkende indretninger afskaffes, således jernstængerne for vinduerne, stengulvene i værelserne, kistebænkene og de dobbelte himmelsenge m.m.

1820

Studenterforeningen stiftes i forbindelse med et gilde i Regensgården.

1823

Regensens 200 år fejres ved den anden jubelfest den 1. juli, Frederik II's fødselsdag og årsdagen for slaget på Kolberger Heide. På denne dag fejredes i en række år Regensens stiftelsesfest, først ved et gilde på Gården, senere ved en skovtur.

1831

"Regensens Læseforening" stiftes med lokale i det daværende 2x4. På grund af rivninger med autoriteterne ophæves den 1839 og omdannes til den såkaldte læseindretning, forløberen for det nuværende bibliotek. Læseindretningen flyttes 1846 til Lille Kirkegang (den senere viceprovstebolig) og senere 1862 til Kirkesalen. Læseforeningens ophævelse giver anledning til dannelsen af "den akademiske læseforening" (Akademikum), der består 1839-43.

1832

Gamle stiftes som den første vækkerforening.

1833

Regensens Visebog udkommer for første gang. Senere udgaver 1842, 1848, 1902, 1923, 1930, 1944, 1950 og 2001 (tillæg 1937 og 1956).

1835

Portnerens beværtning på Store Kirkegang (Kroen) lukkes.

1837

En regensianer planter vinstokken ved 1. gang. Året efter planter to alumner yderligere to ved 2. gang.

1838

Det første større besøg på Regensen af svenske studenter.

1839

Den første danske studenterkomedie, Carl Plougs "Den forvandlede regensianer" opføres af Gårdens alumner 10. februar.

1839

Studenternes adresse til Kong Christian VIII i anledning af tronskiftet affattes på 2x3. Adressatet var en opfordring fra studenterne til den nye konge om at indføre demokrati.

1843

Jens Christian Hostrup (1818-1892) skriver i vinterens løb på sit Regensværelse på 4. gang på "Gjenboerne", der opføres 20. februar 1844. Stykket blev skrevet i anledning af Den akademiske Læseforenings sammenlægning med Studenterforeningen.

1865

Efter nederlaget i 1864 besøger dansksindede slesvigere Regensen. En "kirkebog" anskaffes, "bestemt til at indeholde beretning om sådanne anliggender, som angår hele Regensen". Til at føre den vælges en "klokker".

1868

Der oprettes et udvalg på 5 medlemmer "til at varetage Regensens indre anliggender og repræsentere regensianerne udadtil". Udvalget ophæves atter 1872.

1869

1. maj fejres Kommunitetets 300-årsfest; kantate af Carl Ploug.

1885

Lindens 100-årsfest fejres; kantate af Iver Iversen.

Vækkerforeningen Pip stiftes.

1904

Regensianersamfundet stiftes 16. oktober på Regensens læsestue.

1907

27. august hejses kransen på Regensens nye fløj ("Kasernen"), der rejses på den gamle Trinitatis præstegårds grund. Ved samme ombygning skabes buegangen mod Købmagergade, og kontubernalsystemet ophæves.

1909

4. februar beser kultusministeren og Rigsdagens finansudvalg Regensen efter ombygningens tilendebringelse.

1910

Det nye Rigshospital, der er opført for Kommunitetets midler, står færdigt. Senere finansieres bl.a. bygningen af Studentergården (1923) og Kvinderegensen (1935) på samme vis med betragtelig forringelse af Kommunitetets økonomi til følge.

Foreningen Uglen stiftes.

1915

11. september fejres 50-årsdagen for klokkerinstitutionens oprettelse. Provstekæden indstiftes ved gave fra Regensianersamfundet.

1916

Den færøske alumne Jens Lindvig skaber det færøske flag (Merkið). Regensen markerer herefter dette hvert år på dagen (d. 25. april).

1919

1. maj fejres kommunitetets 350-årsjubilæum ved en fest i Universitetets Solennitetssal.

10. maj afholdes i samme anledning et sold på Regensen, ved hvilket Kong Christian X er til stede.

1920

20. marts afholdes på Læsesalen en fest for de sønderjyske studenter.

16. juli fejrer Studenterforeningen sine 100 år ved et sold i Regensgården.

1922

Foreningen Skrap stiftes

De sidste islandske alumner fraflytter som følge af den dansk-islandske personalunions oprettelse 1918.

1923

30. juni fejres Regensens 300-årsjubilæum. Fest i Universitetets Solennitetssal, aftenfest med sold i Regensgården, i hvilket Kong Christian X deltager. 1. juli opførelse af festspil hvorpå middag og lindebal.

1927

Foreningen Tilia stiftes.

1929

Foreningen Conventet stiftes.

1930

Der indlægges centralvarme og varmt badevand. Afskeden med de herved overflødiggjorte Regenskarle markeres med et sold.

1931

Regensianersamfundet skænker klokkerembedet den endnu brugte klokke.

1935

12. maj fejres Lindens 150-års fest. Et gitter, skænket af Ny Carlsberg Fondet og tegnet af Ib Andersen (1907 – 1969), opsættes foran den nye fløj.

1937

Foreningen Hof stiftes.

1951

Foreningen Sioux stiftes.

1953

A. C. Hviids lindetræ dør. Det fældes året efter, og et nyt plantes.

1959-61

Regensen moderniseres med varmt vand på alle værelser, forbedrede køkken- og toiletforhold og nymaling af træværket.

1963

Forbuddet mod overnattende gæster ophæves, og nattevagten nedlægges.

1965

Klokkerembedets 100-årsjubilæum fejres i Universitetets Solennitetssal med sold for alle tidligere klokkere og de levende regensianere.

1969

Kommunitetets 400-årsjubilæum fejres i Universitetets Solennitetssal.

1971

Kvindelige alumner optages. Den første kvindelige klokker Birthe Louise Bugge vælges året efter.

1978

En stor mængde Regensarkivalier indleveres til Rigsarkivet.

Ca. 1980

Kommunitetets dårlige økonomi nødvendiggør indførelse af delvis betaling for varme.

1981

Viceprovsteembedet nedlægges ved H. C. Krag Hansens død. Viceprovsteboligen inddrages til fællesareal.

1983

Regensen indtræder i "Københavns Universitets Kollegiesamvirke af 1983", der endvidere består af Valkendorfs, Elers og Borchs kollegier. Den tilbageværende del af Kommunitetets formue overgår ved denne lejlighed til Kollegiesamvirket, og der indføres husleje. Regenstiden forlænges samtidig fra 4 til 5 år.

1985

Ved Lindefrokosten fejres Lindens 200 år med deltagelse af Dronning Margrethe II.

1986

Betingelserne for et ministerielt lån til delvis istandsættelse af Regensen medfører en langvarig retstvist, der truer Kollegiesamvirkets fortsatte eksistens. Sagen forliges 2000.

1990

Dronning Margrethe II deltager for anden gang i Lindefrokosten.

1993

Vinen fældes i forbindelse med omlægningen af Gårdens brolægning.

1994

"Gjenboernes" 150-årsjubilæum fejres. Stykket nyopsættes med regensianere i rollerne.

Foreningen Ping stiftes.

2001

Foreningen Siqno stiftes.

2003

Tagetagen på Krystalgadefløjen (over 1. og 2. gang) hærges af en voldsom brand.

2005

Metaforeningen Homo stiftes.

2007

Den islandske ambassadør Svavar Gestsson deltager i Lindefrokosten i anledning af 200-året for den islandske digter Jónas Halgrímssons fødsel.

Metaforeningen Provstens Drenge stiftes.

2008

TV-stuen på 2. gang nedlægges, da lokalet skal bruges til festkøkken. Samtidig renoveres Fægtekælderen så den kan benyttes som hygge- og tv-stue, og der oprettes et tilhørende Fægtemesterembede.

Kasernen fylder 100 år og fejres ved samme lejlighed af Regensens alumner.

Foreningen Conventet genopstår.

2009

Regensen nye festkøkken indvies.

Foreningen Konventet opløses igen igen.

Regensens Snapselaug, der plukker og blander snaps til Revyen og Lindefrokosten, indvies og begaves med et hjørne af loftet til lagring af de himmelske dråber.

2010

Foreningen Siqno opløses.

2011

Ligbærerrummet renoveres og Regensen opretter sit eget arkiv.

Fægtestuen oversvømmes under det dramatiske skybrud, der ramte København i løbet af sommeren. Fægtestuen må gennemgå en større renovering.

2012

Regensens køkkener renoveres og herunder udvides kasernens køkkener med en tilbygning.

Vækkerforeningen Konventet (de foretrækker det mere internationalt-klingende Konvencio) genopstår igen igen.

Viceprovstembedet genoprettes af Provst Stuart Ward, uden bolig men dog med kæde.


regensen.dk | kontakt | Opdateret d. 12.4.2011