1569
Kong Frederik II grundlægger Kommunitetet, en stiftelse til 100 studenters
daglige bespisning. Hans rådgivere ved denne lejlighed var Peder Oxe
og Johan Friis, måske også Niels Hemmingsen, der 1. maj samme
år indviede stiftelsen med en latinsk tale. Spisningen og de dertil
knyttede latinske disputereøvelser holdtes i de første fire
år i Helligåndsklosteret på Amagertorv, hvis spisesal endnu
er bevaret i det op til kirken stødende Helligåndshus; herfra
stammer navnet "Klosteret", der senere ofte anvendes i stedet for
Kommunitetet.
1573
Kommunitetet får sit eget hus langs Nørregade,
hvor der før havde ligget en fløj af den gamle bispegård.
1618
Kommunitetet erhverver, efter tilskyndelse af Kong
Christian IV og med foreløbig pekuniær støtte fra ham,
en grund mellem St. Kannikestræde og Skidenstræde (nu Krystalgade),
den samme grund hvor Godfred af Ghemen oprettede det første danske
bogtrykkeri. Her bliver en række bygninger tilhørende en adelsgård omdannet til bolig
for 120 studenter.
1623
Det nye "Collegium regium", i daglig tale
kaldet Regensen, tages i brug; helt færdigt er det dog først
1628.
1627
Kirkefløjen mod Købmagergade opføres
og indrettes til "studenterkirke". Den benyttes som sådan,
indtil den 1656 afløses af den nybyggede Trinitatis Kirke; derefter
benyttes Regenskirken kun til de daglige andagtsøvelser o.l.
1658
Mange kommunitetsalumner er indrullerede i "Studenternes
Regiment" til Københavns forsvar mod svenskerne.
1659
Under "Stormen på København" d.11. februar mister en række alumner livet. Man havde dannet et korps af 134 alumner i fire kompagnier. Under udfaldene mod den svenske fjende kæmpede regensianerne side om side med søfolkene fra Nyboder. De fik senere på grund af de sorte regensianerkapper tilnavnet ”de sorte”. Blandt regensianerne belønnede kongen sidenhen brødrene Seidelin og Ole Borch (stifteren af vor aflægger Borchs Kollegium), der blev udnævnt til professor og fik tiende af Strø sogn på livstid.
1696
Fejde mellem studenter og adelens lakajer, der den
8. marts belejrede Regensen, "hvis vinduer alle blev ituslagne".
Jf. Holberg: Jakob von Thybo, 5. akt, 6. scene.
1711
I pestens tid antages 12 studenter som ligbærere.
Heraf udvikler sig det senere "ligbærerprivilegium", der bestod
1714-1795.
1723
Regensens første "jubelfest" markerer
100-året for kollegiets oprettelse.
1728
Under Københavns store ildebrand d. 20.-23. oktober nedbrænder
kommunitetetshuset og størstedelen af Regensen, nemlig hele fløjen
mod Krystalgade og den vestlige halvdel af fløjen mod Kannikestræde;
kirkefløjen beskadiges så stærkt, at den senere må
nedrives. Af Regensens oprindelige bygninger er til vor tid kun bevaret murene
i de to nederste stokværk fra Kannikestrædeporten til Købmagergade.
1731
Kommunitetshuset genopføres, og klosterspisningen
med de dertil hørende øvelser optages på ny indtil 1736,
da spisningen ophører og afløses af ugentlige kostpenge, medens
øvelserne fortsættes til 1795; derefter anvendes kommunitetshuset
til universitetets kontorer m.m.
1731
Regensfløjen mod Krystalgade genopføres.
1744
Regensfløjen mod Kannikestræde genopføres.
Samtidig flyttes provsteboligen fra 1. til 5. gang.
1749
Kirkefløjen genopføres; dens tårnparti
med uret påbygges dog først 1780. Kirkesalen anvendes til disputere-
og prædikeøvelser, indtil den efter bombardementet i 1807 tages
i brug som festsal for universitetet. Efter universitetets genopførelse anvendes
den som opbevaringssted for forskellige større bogsamlinger. 1862 indrettes
den til fest- og læsesal; det ene fag afskilles og indrettes til musikstue.
1771
"Tronfølgefejden" i teateret mellem
officerer og studenter. Ewalds "De brutale klappere" handler om denne begivenhed.
1785
12. maj planter regensprovst A.
C. Hviid Linden i gårdens midte. Det er en lind af den særlige art Tilia cordata erecta fredensborgensis. April 1803 planter 69 alumner de nu
fældede lindetræer foran kirkefløjen. 1834 plantes lindetræer
ved det siden nedrevne vagthus.
1793
"Posthusfejden" mellem officerer og studenter. Der var i slutningen af 1700-tallet ofte gadekampe i København mellem hæren og borgerne, inkl. studenterne. Det år var det foran Købmagergades posthus, og studenterne blev kaldt til kamp med Regensens urklokke, timeklokken, som kronprinsen efterfølgende lod fjerne. En klokke til timeslag ophænges dog 1808 efter bombardementet, der havde berøvet latinerkvarteret Frue tårns kraftige ringen.
1795
Regensianernes ligbærerprivilegium ophæves.
Ligbærerlauget vedblev dog til ca. 1860 at have kontor i Regensens portværelser.
Ca. 1800
Adskillige for alumnerne trykkende indretninger afskaffes,
således jernstængerne for vinduerne, stengulvene i værelserne,
kistebænkene og de dobbelte himmelsenge m.m.
1820
Studenterforeningen stiftes i forbindelse med et gilde
i Regensgården.
1823
Regensens 200 år fejres ved den anden jubelfest
den 1. juli, Frederik II's fødselsdag og årsdagen for slaget
på Kolberger Heide. På denne dag fejredes i en række år
Regensens stiftelsesfest, først ved et gilde på Gården,
senere ved en skovtur.
1831
"Regensens Læseforening" stiftes med
lokale i det daværende 2x4. På grund af rivninger med autoriteterne
ophæves den 1839 og omdannes til den såkaldte læseindretning,
forløberen for det nuværende bibliotek. Læseindretningen
flyttes 1846 til Lille Kirkegang (den senere viceprovstebolig) og senere 1862
til Kirkesalen. Læseforeningens ophævelse giver anledning til
dannelsen af "den akademiske læseforening" (Akademikum), der
består 1839-43.
1832
Gamle stiftes som den første vækkerforening.
1833
Regensens Visebog udkommer for første gang.
Senere udgaver 1842, 1848, 1902, 1923, 1930, 1944, 1950 og 2001 (tillæg
1937 og 1956).
1835
Portnerens beværtning på Store Kirkegang
(Kroen) lukkes.
1837
En regensianer planter vinstokken ved 1. gang. Året
efter planter to alumner yderligere to ved 2. gang.
1838
Det første større besøg på
Regensen af svenske studenter.
1839
Den første danske studenterkomedie, Carl Plougs
"Den forvandlede regensianer" opføres af Gårdens alumner
10. februar.
1839
Studenternes adresse til Kong Christian VIII i anledning
af tronskiftet affattes på 2x3. Adressatet var en opfordring fra studenterne til den nye konge om at indføre demokrati.
1843
Jens Christian Hostrup (1818-1892) skriver i vinterens løb på sit
Regensværelse på 4. gang på "Gjenboerne", der opføres
20. februar 1844. Stykket blev skrevet i anledning af Den akademiske Læseforenings sammenlægning med Studenterforeningen.
1865
Efter nederlaget i 1864 besøger dansksindede
slesvigere Regensen. En "kirkebog" anskaffes, "bestemt til
at indeholde beretning om sådanne anliggender, som angår hele
Regensen". Til at føre den vælges en "klokker".
1868
Der oprettes et udvalg på 5 medlemmer "til
at varetage Regensens indre anliggender og repræsentere regensianerne
udadtil". Udvalget ophæves atter 1872.
1869
1. maj fejres Kommunitetets 300-årsfest; kantate
af Carl Ploug.
1885
Lindens 100-årsfest fejres; kantate af Iver
Iversen.
Vækkerforeningen Pip stiftes.
1904
Regensianersamfundet stiftes 16. oktober på
Regensens læsestue.
1907
27. august hejses kransen på Regensens nye fløj
("Kasernen"), der rejses på den gamle Trinitatis præstegårds
grund. Ved samme ombygning skabes buegangen mod Købmagergade, og kontubernalsystemet ophæves.
1909
4. februar beser kultusministeren og Rigsdagens finansudvalg
Regensen efter ombygningens tilendebringelse.
1910
Det nye Rigshospital, der er opført for Kommunitetets
midler, står færdigt. Senere finansieres bl.a. bygningen af Studentergården (1923)
og Kvinderegensen (1935) på samme vis med betragtelig forringelse af Kommunitetets
økonomi til følge.
Foreningen Uglen stiftes.
1915
11. september fejres 50-årsdagen for klokkerinstitutionens
oprettelse. Provstekæden indstiftes ved gave fra Regensianersamfundet.
1916
Den færøske alumne Jens Lindvig skaber
det færøske flag (Merkið). Regensen markerer herefter dette hvert år på dagen (d. 25. april).
1919
1. maj fejres kommunitetets 350-årsjubilæum
ved en fest i Universitetets Solennitetssal.
10. maj afholdes i samme anledning et sold på Regensen, ved hvilket
Kong Christian X er til stede.
1920
20. marts afholdes på Læsesalen en fest
for de sønderjyske studenter.
16. juli fejrer Studenterforeningen sine 100 år ved et sold i Regensgården.
1922
De sidste islandske alumner fraflytter som følge
af den dansk-islandske personalunions oprettelse 1918.
Foreningen Skrap stiftes.
1923
30. juni fejres Regensens 300-årsjubilæum.
Fest i Universitetets Solennitetssal, aftenfest med sold i Regensgården,
i hvilket Kong Christian X deltager. 1. juli opførelse af festspil
hvorpå middag og lindebal.
1927
Foreningen Tilia stiftes.
1929
Foreningen Conventet stiftes.
1930
Der indlægges centralvarme og varmt badevand.
Afskeden med de herved overflødiggjorte Regenskarle markeres med et
sold.
1931
Regensianersamfundet skænker klokkerembedet
den endnu brugte klokke.
1935
12. maj fejres Lindens 150-års fest. Et gitter,
skænket af Ny Carlsberg Fondet og tegnet af Ib Andersen (1907 – 1969), opsættes
foran den nye fløj.
1937
Foreningen Hof stiftes.
1951
Foreningen Sioux stiftes.
1953
A. C. Hviids lindetræ dør. Det fældes
året efter, og et nyt plantes.
1959-61
Regensen moderniseres med varmt vand på alle
værelser, forbedrede køkken- og toiletforhold og nymaling af
træværket.
1963
Forbuddet mod overnattende gæster ophæves,
og nattevagten nedlægges.
1969
Kommunitetets 400-årsjubilæum fejres i
Universitetets Solennitetssal.
1971
Kvindelige alumner optages. Den første kvindelige
klokker Birthe Louise Bugge vælges året efter.
1978
En stor mængde Regensarkivalier indleveres til
Rigsarkivet.
Ca. 1980
Kommunitetets dårlige økonomi nødvendiggør
indførelse af delvis betaling for varme.
1981
Viceprovsteembedet nedlægges ved H. C. Krag
Hansens død. Viceprovsteboligen inddrages til fællesareal.
1983
Regensen indtræder i "Københavns
Universitets Kollegiesamvirke af 1983", der endvidere består af
Valkendorfs, Elers og Borchs kollegier. Den tilbageværende del af Kommunitetets
formue overgår ved denne lejlighed til Kollegiesamvirket, og der indføres
husleje. Regenstiden forlænges samtidig fra 4 til 5 år.
1985
Ved Lindefrokosten fejres Lindens 200 år med
deltagelse af Dronning Margrethe II.
1986
Betingelserne for et ministerielt lån til delvis
istandsættelse af Regensen medfører en langvarig retstvist, der
truer Kollegiesamvirkets fortsatte eksistens. Sagen forliges 2000.
1990
Dronning Margrethe II deltager for anden gang i Lindefrokosten.
1993
Vinen fældes i forbindelse med omlægningen
af Gårdens brolægning.
1994
"Gjenboernes" 150-årsjubilæum fejres. Stykket
nyopsættes med regensianere i rollerne.
Den 18. maj dannes regensforeningen PING - Rex af Regensen - under stor jubel blandt de almene alumner. Foreningsmedlemmerne, de såkaldte PINGere, indleder herved en ny æra for foreningslivet, og er idag stadig den mest spændende og foretrukne af regensforeningerne.
2001
Foreningen Siqno stiftes.
2003
Tagetagen på Krystalgadefløjen (over 1. og 2. gang) hærges af en voldsom brand.
2005
Foreningen Homo stiftes.
2007
Den islandske ambassadør Svavar Gestsson deltager i Lindefrokosten i anledning af 200-året for den islandske digter Jónas Halgrímssons fødsel.
Foreningen Provstens Drenge stiftes.
2008
TV-stuen på 2. gang nedlægges, da lokalet skal bruges til industrikøkken.
Samtidig omdøbes Fægtekælderen til Fægtestuen, med tilhørende Fægtemesterembede, som nu blandt andet skal fungere som TV-stue.
Kasernen fylder 100 år og fejres ved samme lejlighed af Regensens alumner.
Foreningen Conventet genopstår.
2009
Regensen nye industrikøkken indvies.
Foreningen Konventet opløses igen igen.
2010
Forening Siqno opløses.
